EU’s tømmerforordning - EUTR
Stadigt flere af branchens virksomheder importerer eller producerer trævarer. Dermed kan man falde ind under EUTR, og det medfører, at en række regler skal overholdes. Vi giver dig svar på de spørgsmål, der oftest opstår, når det kommer til tømmerforordningen.
Det er den virksomhed, der første gang placerer trævaren på det europæiske marked, der kan stilles til ansvar.
Bestemmelserne om sporbarhed i forhandlerleddet skal sikre, at trævaren kan spores tilbage til den virksomhed, der har bragt træet i omsætning for første gang på EU-markedet.
Det er medlemsstaternes kompetente myndigheder, der har bevisbyrden, og som skal kunne dokumentere, at træet er ulovligt fældet, eller at en virksomhed ikke lever op til forpligtelsen om due diligence eller sporbarhed.
I Danmark er det Miljøstyrelsen der er kompetent myndighed for EUTR Du kan finde en liste over medlemsstaternes kompetente myndigheder på EU-Kommissionens hjemmeside.
Certificeret træ har ikke samme status som CITES træ eller FLEGT træ og opfylder heller ikke per automatik due diligence kravet.
EU-Kommissionen anerkender, at certificering eller andre ordninger, der er kontrolleret af en ekstern part, og som omfatter kontrol med overholdelse af gældende lovgivning, kan anvendes i risikovurderingen.
EU-Kommissionen har præciseret kravene til certificeringsordningerne, der skal være opfyldt, såfremt en certificering skal kunne bruges som troværdig risikominimering.
Man skal altid være opmærksom på at kontrollere de certifikater man får – herunder at de er gyldige og at de omfatter de relevante træprodukter. Herudover skal man være opmærksom på, at f.eks. et FSC- eller PEFC-certifikat ikke dokumenterer en vares/et produkts certificeringsstatus. Det gør kun handelsdokumenter som f.eks. en faktura.
Alle første gangs vareforsendelser skal risikovurderes. Det er ikke nødvendigt at foretage risikovurdering af hver vareforsendelse, men hver forsyningskæde skal screenes jævnligt.
Det vil være tilstrækkeligt at foretage jævnlig risikovurdering af hver leverandørkæde, f.eks. årligt for lavrisikolande eller en gang pr. kvartal for risikolande.
Der kan imidlertid være situationer – f.eks. handler på det åbne spotmarked i risikolande – hvor det kan være nødvendigt at vurdere risikoen for hver forsendelse.
Korruptionsindekset (Corruption Perceptions Index – CPI) er en god indikator, der angiver om der er en generel risiko for korruption i et givet land. Men det er også en grov indikator, der netop indeholder information for landet som helhed og som ikke er designet til at undersøge skovsektoren.
Korruptionsindekset kan ikke give præcise informationer om risikoforhold i den konkrete træhandelssituation. Derfor kan korruptionsindekset ikke stå alene i en risikovurdering.
Man kan eksempelvis operere i et høj-risiko land, men har man et langvarigt samarbejde med en leverandør og indgående kendskab til deres arbejde og sourcing, kan det være et godt grundlag for at have udvist due diligence. På samme måde kan certificerede leverandørkæder stå i kontrast til den generelle risiko for korruption i høj-risikolande.
Hvis man som virksomhed finder ud af at træet er ulovligt fældet må træproduktet IKKE markedsføres i EU.
Det er i strid med reglerne i EUTR, hvis din virksomhed bringer sådanne varerne i omsætning i EU.
