De fleste produkter skal mærkes efter flere standarder. DM&T vejleder vores medlemmer i, hvilke standarder der er relevante i forhold til det specifikke produkt. Læs mere om forskellige mærkningsregler her.
Mærkningsforordningen
EU-mærkningsregler er samlet i en EU-forordningen, hvilket betyder, at disse er direkte gældende i alle EU-lande. Forordningen trådte i kraft i 2011.
Forordningen indeholder bl.a regler for, hvordan tekstilvarer, der indeholder pels- eller læder, fremover skal mærkes med ”indeholder ikke-tekstildele af animalsk oprindelse”.
EU-mærkningsreglerne forenkler lovgivningen i en EU-forordning, og reglerne bliver dermed direkte gældende i de enkelte EU-lande. Hovedformålet med forordningen er at muliggøre hurtigere vedtagelse af nye tekstilfiberbetegnelser, som umiddelbart kan tages i anvendelse samtidigt i hele EU. Medlemsstaterne undgår således at gennemføre de tekniske ændringer i national ret, og reducerer dermed de administrative byrder for de nationale myndigheder.
Vaskeanvisninger
Det er IKKE lovpligtigt at mærke sit tøj med en vaskeanvisning, men det er rigtig god forbrugerservice.
Langt de fleste virksomheder bruger Ginetex symbolerne, som har eksisteret i mere end 50 år, i deres care labels.
Størrelsesmærkning
På europæisk plan har man igennem flere år arbejdet for en fælles standardisering af størrelsesmærkning, men det er endnu ikke lykkedes at opnå enighed her.
Foreløbig er nedenstående standarder vedtaget, som kan anvendes vejledende:
- DS/EN 13402-1:2001: Personbeklædning - størrelsesmærkning - Del 1: Definitioner og bestemmelse af mærkningsmål
- DS/EN 13402-2:2002: Personbeklædning - størrelsesmærkning - Del 2: Foreskrevne og supplerede mærkningsmål.
- DS/EN 13402-3: Personbeklædning - størrelsesmærkning - Del 3: Kropsmål og intervaller.
Størrelsesmærkning er en mangetydig størrelse. Man kan hente hjælp til at håndtere den lange række størrelsesmærkningssystemer, der eksisterer rundt om i de forskellige lande. Det er fx. muligt at konvertere størrelser fra et system til et andet online. Se mere her.
Desuden kan man købe målskemaer, som knytter sig til størrelsesmærkningssystemerne, og endelig kan man henvende sig til VIA University i Herning, som kan hjælpe.
Oprindelsesmærkning
I Danmark og de fleste lande er oprindelsesmærkning frivillig, men en række andre lande bl.a. Østeuropa og USA har det som lovkrav. Ved eksport gælder reglerne i det land, der eksporteres til. Mærkningen bør som udgangspunkt følge oprindelsesreglerne i toldlovgivningen.
Såfremt der ønsker mærket med ”made in Denmark” skal varen være produceret i en sådan grad i Danmark, at det med rette kan retfærdiggøres, at varen har dansk oprindelse. I EU er det de ikke-præferentielle regler i toldlovgivningen, som afgør hvilke processer, der giver oprindelsen i Danmark.
Emballagemærkning
I bekendtgørelse nr. 1455 af 7. dec. 2015 og EU-direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om "Visse krav til emballager" finder man de krav, som skal overholdes ved emballagers fremstilling, sammensætning og mulighed for genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, grænseværdier for emballagers indhold af tungmetal, dokumentation for og undersøgelse af emballager samt mærkning og identifikation af emballager, der benyttes i EU. Hvorledes man som virksomhed lever op til disse regler er beskrevet i 6 standarder EN 13427 – 13432. Der findes desuden en hjemmeside, hvor man kan orientere sig om reglerne, og på hjemmesiden findes også skriftlige leverandørerklæringer på engelsk lige til at benytte. Se mere på www.opti-pack.org.
Kravene til emballagers fremstilling og sammensætning er:
- Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau.
- Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan nyttiggøres, herunder genbruges, genvindes eller energiudnyttes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med den endelige bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering.
- Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne, minimeres for så vidt angår deres tilstedeværelse i emissioner, aske eller perkolat, når emballager eller restprodukter fra håndtering af emballageaffald forbrændes eller deponeres.
EU-direktivet indeholder også krav om emballagers indhold af kemikalier og tungmetaller og dette er defineret således:
Emballage og emballagekomponenter må kun markedsføres her i landet, hvis summen af koncentrationerne af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom ikke overskrider 100 ppm på vægtbasis.
Find bekendtgørelsen her.
Find EU-direktivet her.
Fibermærkning
Fibermærkning er lovpligtig i EU og de fleste andre lande i verden. Reglerne er fastsat i EU’s fibermærkningsforordning.
Alle produkter, hvor 80 % af varen består af tekstiler, skal mærkes efter disse regler. Fibermærkningsforordningen fortæller, hvordan varer af fibre/tekstil skal mærkes.
Først og fremmest skal tekstiler mærkes efter andel af fibre med den andel, som er størst først og derefter i rækkefølge efter mængde. Derudover hedder det, at mærkning og etiket skal være forsvarligt fastgjort, synlig i købsøjeblikket, holdbar samt let læselig. Endvidere må der kun benyttes den generiske fiberbetegnelse, som f.eks. må varemærket Spandex ikke benyttes, i stedet skal ordet elastan bruges, ligesom Rayon ikke må anvendes og i stedet bruges viskose osv.
Lokale mærkningsregler
Ud over de internationale standarter som findes på mærkningsområdet, findes der lokaler nationale regler om mærkning i forskellige markeder.
Her er en lille samling af forskellige mærkningsregler som er bestemt ude på de enkelte markeder:
- Tyskland; Her er det et krav, at adressen på distributøren eller producenten skrives i tøjet.
- USA og Canada; Her kan adressemærkningen erstattes af henholdsvis et RN-nummer i USA og CA-nummer i Canada.
- Rusland; I en række tidligere sovjetstater er EAC-mærkning et krav. EAC-mærkning kan erhverves gennem sin kunde eller partner i Rusland, og er både en certificering og mærkningsordning. Kun selskaber med russisk tilstedeværelse kan ansøge om EAC-mærkning. Læs mere her
- I Holland, Storbritannien og USA og enkelte andre lande; visse tekstilprodukter skal mærkes for brandbarhed. Produkterne, som er underlagt reglerne for brandbarhed, skal testes, og alt efter testens udfald skal varerne mærkes derefter.
Oversættelser af mærkningstekster
Det er et krav, at tekster som anvendes til mærkning af tekstiler, skal være oversat til det sprog, som tales i det land, hvor varen sælges til slutbrugeren. I takt med at dansk mode- og tekstil sælges i flere og flere lande, er sproghåndteringen af tekstilmærkningen også blevet mere vanskelig. For at hjælpe medlemmerne på rette vej har Dansk Mode & Textil i samarbejde med vores tyske søsterorganisation oversat en lang række tekster, som anvendes i forbindelse med tekstilmærkningen.
Nederst på siden kan du download en oversigt over de danske tekster, som DM&T har oversættelser på. Oversættelserne kan herefter rekvireres ved at markere de tekster, som ønskes oversat, samt en angivelse af hvilke sprog teksterne ønskes oversat til, og derefter sende listen til Michael Hillmose, mhi@dmogt.dk.
Alle ord og tekster er oversat til 43 forskellige sprog. Oversættelserne indeholder fiberbetegnelser, vaskeanvisninger, produkttyper, materialer og meget mere.
Dansk Mode & Textil påtager sig ikke ansvaret for korrekt anvendelse af teksterne og kan ikke gøres ansvarlig for følgevirkningerne af eventuelle fejl i oversættelserne eller forkert brug af oversættelserne.
Etiketter og isyningssteder - anbefalinger
De europæiske tekstil- og beklædningsproducenters fælles brancheorganisation Euratex har udgivet en europæisk vejledning om etiketter og isyning af etiketter.
Der er udarbejdet en fælles europæisk anbefaling af kvaliteten og isyningen af etiketter med pligtige og/ eller væsentlige informationer. Anbefalingerne er en opdatering af de gamle anbefalinger fra 1983.
Anbefalingerne indeholder en række regler for etiketternes kvalitet og anvendelse og ikke mindst anbefalinger, hvor etiketten skal syes i tøjet. Se anbefalingen her.
I Fibermærkningsforordningen står der desuden:
”Etiketteringen og mærkningen af tekstilprodukter skal være holdbar, let læselig, synlig og tilgængelig og, hvis der anvendes en etiket, forsvarligt fastgjort.”
