Bæredygtighed
Bæredygtighed handler om hensyn til de kommende generationer. Den mest autoritative definition er formuleret af FN i Brundtlandrapporten i 1987, hvor bæredygtig udvikling defineres som ”en udvikling der opfylder nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. Det handler altså om ikke at bruge over evne således at de generationer, der følger efter os, kommer til at mangle naturressourcer.