Menu
Co-founder & CEO, Liveshopper

Tim Frank Andersen

Liveshopping stak af under corona-nedlukningerne, men fænomenet er blevet hængende trods åbne butikker. Men hvad er det liveshopping kan , som ingen andre shopping-former? Hvorfor er fænomenet langtidsholdt? Og hvorfor skal brands også kaste sig ind i kampen? Få svar på dette og meget mere, når Tim Frank Andersen taler på TOPMØDE.

04. juli 2022

Tim Frank Andersen har arbejdet indenfor det digitale område i over 25 år. Bl.a. som medstifter af de digitale bureauer: Networkers, Framfab og In2media, der blev købt af KMD i 2017.

I dag står han i spidsen for software-virksomheden Liveshopper, som han er medstifter af. Liveshopper solgte tidligere på året 30 procent af virksomheden til Boozt, som dermed investerede et tocifret millionbeløb i liveshopping-fænomenet. 

Han er en af Danmarks succesfulde serieiværksættere, og har gennem årene stået bag en lang række stærke start-ups, ekspanderende virksomheder og exits. Derudover sidder han i dag i en række bestyrelser, bl.a. Johannes Fog, Visit Denmark og Dansk AM-Hub.

Han har skrevet to bøger: "Mærkevarer på Internettet" og ”10 digitale strategier”.

Derudover har han været ekspert på Godmorgen Danmark i 10 år og vært på TV-programmet: ”Danmarks bedste ide”.

"