53 procent af alle miljøpåstande er vage, vildledende eller udokumenterede. Men det skal være slut nu, lyder det fra EU-Kommissionen, som netop har foreslået fælles kriterier mod greenwashing og vildledende miljøanprisninger.
”Vi ønsker at hjælpe forbrugerne med at blive mere sikre på deres valg og sørge for, at de virksomheder, der gør en reel indsats for at reducere deres indvirkning på natur, ressourceforbrug, klimaemissioner eller forurening, belønnes. Vi bør også gøre fremskridt med hensyn til at anvende fælles pålidelige mærker som EU-miljømærket, som er et mærke for miljøekspertise på vores indre marked,” siger Virginijus Sinkevičius, EU-kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.
Green Claims-direktivet skal sikre, at forbrugerne kan træffe oplyste valg på et veldokumenteret grundlag. Men Kommissionen understreger, at det nye lovforslag også vil være en fordel for de virksomheder, der gør en reel indsats for at forbedre deres produkters miljømæssige bæredygtighed og blive anerkendt og belønnet herfor i stedet for at blive udsat for unfair konkurrence.
På denne måde vil forslaget bidrage til at skabe lige vilkår for så vidt angår information om produkters miljøpræstationer.
Mode- og tekstilbranchen er en af de brancher, der for alvor har været under greenwashing-pres, og samtidig er tekstiler et fokusområde for EU, der i april sidste år lancerede deres bud på en strategi for
Virksomheder skal overholde minimumsnormer
Lovforslaget medfører, at virksomheder, som kommer med grønne påstande, skal overholde minimumsnormer for, hvordan de underbygger og kommunikerer disse påstande.
Forslaget er rettet mod eksplicitte anprisninger, f.eks. "T-shirt fremstillet af genanvendte plastflasker", "CO2-kompenseret levering", "Emballage fremstillet af 30 % genanvendt plast" eller "Havvenlig solcreme".
Det har ligeledes til formål at sætte fokus på udbredelsen af mærkninger såvel som nye offentlige og private miljømærker. Forslaget omfatter alle frivillige anprisninger af et produkts eller en tjenesteydelses miljøvirkninger, aspekter eller ydeevne, eller påstande der knytter sig til selve virksomheden.
Det udelukker imidlertid anprisninger, der er omfattet af eksisterende EU-regler, såsom EU-miljømærket, også kendt som EU-Blomsten, eller logoet for økologiske fødevarer, fordi de gældende love allerede sikrer, at disse regulerede anprisninger er pålidelige. Anprisninger, der vil være omfattet af kommende EU-regler, vil blive udelukket af samme grund.
Før virksomheder formidler nogen af de omfattede typer af "grønne anprisninger" til forbrugerne, skal disse anprisninger verificeres af en uafhængig instans og dokumenteres med videnskabelig dokumentation. Som led i den videnskabelige analyse vil virksomhederne identificere de miljøvirkninger, der rent faktisk er relevante for deres produkt, og identificere eventuelle afvejninger for at give et fuldstændigt og nøjagtigt billede.
Klare og harmoniserede regler og mærker
EU’s ambition med flere regler er, at man vil sikre, at anprisningerne formidles klart. F.eks. vil anprisninger eller mærker, der anvender aggregerede pointtal for produktets samlede miljøpåvirkning, ikke længere være tilladt, medmindre dette er fastsat i EU-reglerne. Hvis produkter eller organisationer sammenlignes med andre, bør sådanne sammenligninger baseres på tilsvarende oplysninger og data.
Forslaget vil også regulere miljømærker. Der findes i øjeblikket mindst 230 forskellige mærker, og noget tyder på, at dette fører til forvirring og mistillid blandt forbrugerne, fortæller EU-Kommissionen. For at kontrollere udbredelsen af sådanne mærker vil nye offentlige mærkningsordninger ikke være tilladt, medmindre de udvikles på EU-plan, og eventuelle nye private ordninger vil skulle udvise højere miljøambitioner end eksisterende ordninger og være omfattet af en forhåndsgodkendelse. Der er detaljerede regler om miljømærker generelt: De skal også være pålidelige, gennemsigtige og uafhængigt verificerede, ligesom de skal gennemgås regelmæssigt.
Nu skal lovforslaget gennem den ordinære juridiske procedure, hvorefter det skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet.
Dette lovforslag er en del af European Green Deal, og spiller sammen med de mange andre initiativer fra EU, som skal skabe et bæredygtigt og cirkulært EU. Dermed spiller Green Claims-forslaget blandt andet sammen med det overordnede Empowering Consumers og den kommende Ecodesign-forordning.
Netop Ecodesign-forordningen er nu i offentlig høring, og DM&T samler den danske branche til dialogmøde for at samle input til et høringssvar, som stiller de danske virksomheder bedst muligt. Du kan også deltage. Læs mere og tilmeld dig her.
